Katrine & Oles  Biodynamisk Grønt 

VIS MAN VIL REMINERALISERE EN GOLD JORD
ELLER BLOT FORBEDRE OG VEDLIGEHOLDE
LIVET I DYRKNINGSJORDEN, KAN BASALTMEL
SAMMEN MED KOMPOST GIVE EN OPBYGGENDE HÅNDSRÆKNING.
Artiklen er gengivet fra
Praktisk Økologi 1/2018

Genskab jordens frugtbarhed med
BASALTMEL OG KOMPOST
TEKST, FOTO OG ILLUSTRATION: KATRINE THUESEN OG OLE HØYER




Det allervigtigste ved dyrkning af grønsager, blom-
ster – ja, alle afgrøder - er: dyrkning af jorden. Det er ingen selvfølge. I en hel del år har man kunnet ty til kunstgødning og kemi, som giver store afgrøder. Men vi kan nu se, at jorden efter 60-70 års dyrkning på denne måde udpines. Der tæres på jordens mineraler, kvaliteten på kornet daler, jorden slår revner, og der opbygges ikke humus, der kan holde på vandet og give mikroorganismerne et miljø at leve i.


Minimumsloven
For at planter kan trives og producere de bedste
afgrøder, skal der være tilstrækkelig mange mikroorganismer i jorden såsom svampe, alger og bakterier. Det er disse mikroorganismer, der gør mineraler og sporstoffer tilgængelige for planternes rødder. Hver planteart optager næringsstoffer i et specifikt forhold. Det vil sige, at alle plantearter har brug for forskellige næringsstoffer i forskellige mængder. En plante vil ikke blive større eller give større udbytte end tilgangen af det mineral eller sporstof, der er mindst af i jorden. Dette kaldes minimumsloven (se illustration) og udtrykker den lovmæssighed, at en plantes vækst begrænses af den vækstfaktor (såsom lys, varme, temperatur, mineraler og vand), der er mindst af på voksestedet. Dette betyder også, at hvis der tilføres en vækstfaktor, som allerede er til stede i rigelig mængde, vil det ikke øge væksten. Minimumsloven forklarer således, at høstudbyttet er proportional med den mindst tilgængelige vækstfaktor og er derfor en vigtig grundpille i at forstå planters gødningsbehov og vækstvilkår. I praksis skal man derfor først og fremmest tilføre det mest udbyt- tebegrænsende næringsstof eller rette op på den mest begrænsende vækstfaktor.


Basaltmel
For at genoprette den gode jord til plantevækst, er det helt nødvendigt at dyrke og pleje jorden. Dette gøres efter vores mening bedst ved at tilføre kompost - og særlig godt ved at tilføre kompost med basaltmel. Basaltmel – eller Rockdust (stenmel) som det hed- der i den købefærdige udgave – er et produkt bestå- ende af ca. 70 mineraler og sporstoffer. Det skal dog ikke forveksles med den type stenmel, man anvender til forskellige slags haveanlæg, som oftest er knust granit. Basalt er en bjergart af sammenpresset lava og er det, som jordoverfladen oprindeligt bestod af. Basaltmel stammer fra stenbrud og er et restprodukt, der fremkommer ved udskæringen af stenblokke. Det
bliver derefter knust til et granulat som fint sand for
at give den størst mulige overflade. Drysses det ud
på jorden og blandes i komposten, medvirker det til
at holde jorden i topform og give plantevæksten de
bedste betingelser.

De forskellige mineraler og sporstoffer - også
kaldet makro- og mikronæringsstoffer - i basaltmel
gøres tilgængelige for planternes rødder, ved at de
omsættes af jordens mikroorganismer. Her er det my-corrhizasvampene, der i langt de fleste tilfælde (viser nyere forskning) indgår i en symbiose med planten. Mycorrhizasvampene leverer mineraler og vand og får kulhydrater og vitaminer retur fra planten. Spredes basaltmel på en gold og humusfattig jord uden særlig mange mikroorganismer, har det ingen gavnlig effekt på plantevæksten, da mineralerne ikke bliver tilgængelige for planternes rodsystem. Derfor får man mest ud af at anvende basaltmel ved at blande det i komposten eller tilføre det på jorden sammen med f.eks. komposteret dyregødning. Under alle omstændigheder er tidsrummet, inden mineralerne i basalten bliver tilgængelige for planterødderne, ca. 3-4 måneder - alt afhængig af jordens beskaffenhed. Det skal ikke betragtes som en gødning, men en langtidsvirkende remineralisering af jorden!

Vores erfaringer
Vi spredte basaltmel første gang i maj 2014. Hele haven - både køkkenhave og blomsterbede - fik ca. 1⁄2 kg pr. m2. Det blev spredt ud på overfladen uden at blive kultiveret ned. Vi satsede på, at mikroorganismer og regnorme gjorde resten af arbejdet. I køkkenhaven er der dog ved såning og udplantning sket en blanding af jord og basaltmel. Udover at sprede basaltmel på jorden blev det også tilført i opbygningen af komposten: Et tyndt lag for ca. hver 30-40 cm planteaffald. Året efter i 2015 spredte vi igen 1⁄2 kg pr. m2 i køkkenhaven og igen i 2017. Køkkenhaven har hvert år fået tilført et pænt lag komposteret tyre- eller hestegødning. På denne måde er vi på 6 år gået fra en noget gold, konventionelt dyrket kornmark til et meget frodigt og levende jordstykke. Jorden er blevet blød og eftergivende og har slet ikke den stenhårde overflade, vi kæmpede med i starten.

Vi kan konstatere, at det er forskelligt, hvor meget
de forskellige planter i køkkenhaven har gavn af den
forbedrede jordstruktur, aktiviteten fra orm og mi-
kroorganismer og den forbedrede tilgang af minera-
ler og sporstoffer. Det er tydeligt, at squash er meget modtagelig for en frugtbar jord. Dels er selve plante-massen pr. plante steget voldsomt fra 2012 til 2017, og dels er planternes forsvar blevet styrket. På stængel og blad sidder små spidse syle, som man normalt ikke lægger synderligt mærke til. Men siden vi har brugt basaltmel, er disse syle blevet meget stærkere og større - så meget, at Ole ikke kan gå i squashbedet uden lange ærmer. Han bliver dårlig, svimmel og utilpas. Vi gætter på, at plantens selvforsvar mod bid fra snegle og andet kryb (+ Ole!) på denne måde er blevet optimeret.

Frugtbuskene har også i særlig grad kvitteret for
tilførsel af basaltmel. Både solbær, ribs og stikkelsbær har givet overvældende meget frugt. I år har buskene ikke haft angreb af bladhvepse (Nematus ribesii ), hvilket vi også tilskriver det gode selvforsvar, de opnår ved tilførsel af alle de næringsstoffer, basaltmel indeholder.

Kål af enhver slags har tydeligt gavn af rigeligt
med næringsstoffer. Her er størrelsen på kålen fra
2014 til 2017 ca. tredoblet. Selvom mange af vores afgrøder er steget i udbytte, er det ikke gået ud over hverken grovhed eller smag. Rødbeder, gulerødder og kål har en god mild, nærmest sødlig smag. Vi har også dyrket forskellige stangbønner alle årene – og her er der ikke den store forskel i mængden af bønner, selvom bladene er betydeligt større og sundere. Bønnerne tager kvælstof fra luften og er i øvrigt ikke så krævende, så vidt vi kan se.

Næringsværdi i frugt og grønt
Der er ikke forsket ret meget i næringsværdien af
frugt og grønt, der er dyrket økologisk, biodynamisk
eller for den sags skyld med tilførsel af basalt. En af
årsagerne er den store forskel fra plante til plante -
helt op til 300 % for visse næringsstoffer. Det betyder, at der skal enorme mængder afgrøder til for at give et brugbart gennemsnit. I det traditionelle landbrug er det i dag udseende, udbytte og langtidsholdbarhed, der er parametrene for avl, hvilket ofte er på bekostning af næringsværdien.

Derimod er der en del forskning i USA, der viser,
hvad der sker, når jorden er udpint, og mineralerne
er udvasket eller opbrugt. Frugt og grønt har på disse jorder mistet op mod 70% af deres næringsværdi siden de første forskningsforsøg i 1940. I følge USDA (United States Department of Agriculture) skal man i dag spise fire gulerødder for at få samme mængde magnesium som en gulerod i 1940 og 16 æbler for at få samme mængde jern som et æble i 1940.

En behandling af jorden med basaltmel sam-
men med kompost giver planterne mulighed for at
hente de mineraler og sporstoffer, de har brug for.
Fordelingen og udvalget af mineraler og sporstoffer
i basaltmel betyder at næsten enhver mangel, som en plante måtte have, kan blive tilgodeset og understøttet, sådan som minimumsloven illustrerer. Basaltmel gavner altså kun, hvis jorden indeholder tilstrækkelige mængder af mikroorganismer. Dette sikres bedst ved at sørge for vedvarende tilførsel af en god, levende kompost.
Alle bede i haven får både kompost med basaltmel iblandet og
ren basaltmel.


Minimumsloven illustreret som et kar, hvor stavene er de forskellige vækstfaktorer. Teorierne til minimumsloven blev udtænkt af tyskeren Carl Philipp Sprengel i 1828 og gjort folkeligt kendt af Justus von Liebig i 1855 med ’Liebigs kar’. Her får det korteste bræt i karret vandet til at løbe over svarende til, at udbyttet ikke kan blive større på grund af den begrænsende faktor. For at få mere udbytte, må man forlænge brættet. (Kilde:Wikipedia)




▲ Basaltmel i den købefærdige tilstand forhandles under navnet Rockdust og er som finkornet grus.


▲ Et grønsagsbed som det så ud den 20. juli 2013 – før vi brugte basaltmel. Jorden havde været dyrket økologisk og med tilførsel af dyregødning siden 2010.

Et grønsagsbed, som det så ud allerede første år med basaltmel, den 17. juli 2014.



▲ Et lille udsnit af vores høst i 2017. Køkkenhaven er opdelt i et
sædskifte på fire år: 1. Rodfrugter + kartofler, 2. Bladgrønsager +
kål, 3. Sommerblomster, 4. Bønner + squash/græskar.


▲ Squashplanter i september 2012. Bladene
viser tegn på magne-siummangel. Der var ikke så mange frugter, og planterne målte ca. 50 cm.



▲ Allerede første år med basaltmel var høs-ten af squashfrugter mærkbart bedre. I 2017 har vi ikke set tegn på mineralmangel. Planterne gav i snit 12-18 frugter pr. plante og blev ca. 100 cm høje.

Mere information:

Julius Henzel: Bread from Stones – a new and rational system of land fertilizing and physical regeneration (1894). Ny udgave af John Schacher (2010).

Film af Deborah Koons Garcia: ’Symphony of the Soil’ (Lily Films, 2012)



All trademarks mentioned herein are the property of their respective owners © Copyright 2013-2017 Katrine & Ole  Biodynamisk Grønt,  All rights reserved.